Velkommen i Hammerum Gjellerup Cykelklub
Hvem er vi?
Hammerum Gjellerup Cykelklub (HGC) er stiftet den 18 november 1999. HGC’s formål er at styrke interessen for motionscykling. Klubben er medlem af DCU’s motionsafdeling.
HGC har omkring 120 medlemmer, som dyrker landevejscykling på både alm. citybikes og racere og som noget nyt nu også El-cykler (maks. 25 km/t)
I HGC er der plads til alle - både dem, der nyder en lettere cykeltur i godt selskab og dem, der presser sig selv til den yderste grænse og deltager helt i front på motionsløbene.
Fælles for alle - uanset alder - er glæden ved motionscykling!
Hvorfor være motionist i HGC?
At cykle er en dejlig måde at motionere på! Du får masser af frisk luft, og du får set dig om i landskabet. Cykling er også en uhyre effektiv måde at holde sig i form på. Man kan sagtens motionscykle alene, men det er nu meget sjovere og mere udbytterigt at motionere sammen med andre.
Meld dig ind i HGC og kom i bedre form!
For hvem?
HGC er en motionscykelklub, som henvender sig til alle over 15 år uanset køn og træningstilstand. Vi har stor fokus på klubånd og fællesskab. I HGC viser vi forståelse for og hensyn til hinanden.
Du er altid velkommen til at deltage i vores træning for at prøve, om det er noget for dig, før du melder dig ind i klubben.
Hvad skal du have af udstyr?
De fleste medlemmer, som dyrker landevejscykling, kører på racercykler, men det er dog ingen betingelse for at være med.
Har du planer om at anskaffe en racercykel, er der medlemmer i HGC, som gerne vil hjælpe med råd og vejledning for at finde den rigtige cykel til dig. Der er ligeledes medlemmer, som også kører på mountainbike og gravelbike, som kan rådgive ved køb af mountainbike og udstyr. Det er absolut ikke nødvendigt at bruge en formue for at finde den rigtige cykel og det rigtige udstyr.
Desuden har klubben mange medlemmer, der heller vil køre på deres almindelige cykel, der er plads til alle.
Det eneste obligatoriske udstyr er cykelhjelm.
Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales det, at man altid har navn på cykelhjelm og cykel, når man deltager i træningsture og motionscykelløb. Det kan være en stor hjælp, hvis der sker uheld.
HGC opfordrer alle medlemmer til, når de kører i klubregi, at køre i klubtrøje på alle træningsture og ved deltagelse i motionscykelløb, da vi derved støtter både HGC og vore sponsorer.
Ved indmeldelse får alle nye medlemmer udleveret en gratis klubtrøje.
HGC har en komplet kollektion af cykeltøj, som kan købes af klubbens medlemmer til en favorabel pris. Kontakt blot bestyrelsen.
Hvilke aktiviteter findes i HGC?
I sommerhalvåret er der klubaften den 1. tirsdag i hver måned, men hovedaktiviteten i klubben er vores træningsture, som du kan læse mere om efterfølgende.
HGC afholder bl.a. et klubmesterskab, hvor det ikke drejer sig om at køre på den hurtigste tid men i stedet skal man inden løbet angive hvilken gennemsnitshastighed, man forventer at gennemføre ruten på. Den rytter, som kommer nærmest sit estimerede gennemsnit, bliver klubmester.
Det er en sjov og anderledes måde at konkurrere på, hvor alle har lige chancer. Som regel afsluttes der med præmieoverrækkelser og grillpølser.
I vinterhalvåret er der mulighed for at deltage i spinning i Hammerum Hall`n under Sport92.
HGC’s kontingent dækker dog ikke spinning, men der laves som regel nogle gode tilbud til vores medlemmer.
I foråret kan du prøve kræfter med "bjergene" på Mols, som en del af klubbens faste arrangementer.
Hvert år arrangerer HGC en udlandstur for at prøve kræfterne af i bjergene. siden 2014 har turene udgået fra Lucca og rundt i bjergene.
Mange af vores medlemmer deltager også i motionscykelløb, hvor der ofte bliver organiseret fælles tilmelding til.
Afslutningstur med pølser og øl, afslutningsfest med indlæg.
Desuden afvikler HGC både kaptajnkurser, trænerkurser, reparationskurser, trafikkontrollørkurser og mange andre nyttige kurser for dig som elsker at cykle.
HGC har så mange medlemmer, at deltagerne kan deles op i relevante styrker - du kan også være med.