Lucca 2019

Der var færre, der deltog på turen til Lucca i år, hvor de tre foregående år har været fyldt godt op, måske har vi nået et mætningspunkt?

Ikke desto mindre fik de deltagende medlemmer en forrygende god tur ud af det: Lucca inden for bymuren er en heksekeddel, hvor der altid er liv og noget i gang, ruterne op i bjergene er det, vi er der for, de flade ture til havet og samlingspunktet på Kirkepladsen efter turene kan ikke udtrykkes på en skærm, men skal opleves for at kunne forstås, hvorfor.

Men lad os starte fra begyndelsen, hvor vi var 14 deltagere, en måtte melde fra pga. helbredet, en anden meldte fra, da han ikke mente, at han havde meldt sig til, og en meldte fra to dage før af personlige årsager.

Nå, men vi er her jo for at få det bedste ud af det, og det ville da alt andet lige være nemmere at pakke vores varevogn, som vi havde fået stillet til rådighed som et sponsorat - troede vi, for da UT var rundt for at få styr på turen, viste det sig, at vi ikke havde noget sponsorat på en varevogn - ingen havde sagt noget om, at det, som vi troede, var et tre-årigt sponsorat, det var ikke blevet forhandlet på plads, så der var ingen bil til os. Lidt træls en måned før, vi skulle afsted, så der skulle jo ligesom findes en løsning ved at komme med gode forslag til de resterende deltagere. Til alt held havde et nyt medlem i HGC løsningen, da han tilfældigvis også arbejder i kassevogne, så en hurtig beslutning fra ham og hans bagland, så havde vi igen en kassevogn til rådighed, og en større og bedre kørende, end den Mercedes Sprinter, vi havde sidste år.

Med en større bil og med færre deltagere var der jo også plads til både cykler, cykeltøj og alm. bagage, det var jo ren luksus og en fornøjelse for de to chauffører, der var de allerførste, der havde meldt sig til, så den hurdle blev nærmest en succes.

Vi landede i god behold i lufthavnen i Pisa, fandt ud af at bussen kørte et kvarter efter, men et kvarter efter, at den skulle være kørt, var der en klogeåge, der fandt ud af, at det jo ikke gjaldt søndage, men der ville gå yderligere to timer. Det endte jo så med to taxa'er trods det, at der allerede var købt busbilletter. Igen gælder det om at se det positive i situationen, for så skulle vi da i det mindste ikke gå inde fra Lucca og de to km ud til Villa Corte Delgi Dei - sådan.

Vel ankommet til det forudbestilte B&B, hvortil vores bil også var ankommet i god behold, blev UT forelagt en overnatningsplan, som kun omfattede overnatning for nogle af os til og med om onsdagen, hvor der yderliger ankom to deltagere. Det havde resulteret i en skrivefejl, hvor det så ud som om os førstankomne allerede skulle hjem, når de to sidste deltagere ankom, og der var intet at stille op. Vi valgte igen at se positivt på tingene og blive til den dag, hvor vi ville blive smidt ud, i håb om, at der altid findes en løsning - og der gjorde der, for rent tilfældigt finder vores gæstedeltagere en B&B inde i Lucca, resten var bare praktiske foranstaltninger, og med de nærværende deltagere, var det hele bare en del af turen, som kunne skylles ned med noget drikbart - ingen sure miner eller dårlige vibes, alt faldt i hak.

Efter alle disse strabadser var det turene på cyklerne og den efterfølgende ansamling på Kirketorvet, der gjorde turen til det, den blev, en fantastisk tur i et fantastisk godt selskab.

Der blev cyklet på livet løs uden andre ulykker end de lidelser, vi hver især kunne redegøre for, hvorfor den eller den ikke kom hurtigt nok op ad løjperne - kun én skildte sig ud fra flokken: han drak heller ikke noget, der var stærkere end de evindelige små kopper kaffe, hvor kopperne forsvinder mellem en solid cykelrytterhånd, selvsagt turens fighter, men også kun en knægt på 50, en fornøjelse at ha sådan et forbillede med på turen :)

Resten var ren rutine, fantastisk vejr med 33,8 gr. målt på en af ruterne, middagsmad efter behov, aftensmad efter behov, drikkevarer udover behov, så jo Lucca 2019 blev også en forrygende god tur.