Menu

Sidste nyt

Billeder

dsc_0155 dsc_0309 afslutningstur-hgc-099 afslutningstur-hgc-105

Sponsorer

Web-sponsorer

Vejret


Se vejrudsigten hos

DMI

Besøgende

Totale hits: 131312
Totale brugere: 8432
Daglige hits: 23
Daglige brugere: 16

Vedtægter

Klubbens vedtægter

§ 1
Foreningens navn er Hammerum Gjellerup Cykel Klub, kaldet HGC. Foreningen er stiftet den 18. november 1999 og foreningens hjemsted er Herning Kommune.

§ 2
Klubbens formål er at øge interessen for motionscykling ved sportslige og selskabelige arrangementer. Klubben er medlem af DCU’s motionssektion.

§ 3
Som medlem kan optages personer, over 15 år, der har interesse for motionscykling.

§ 4
Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes i februar måned. Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt bestyrelsen skønner det er påkrævet eller såfremt 1/5 af medlemmerne skriftligt fremsætter anmodning herom til formanden. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 14 dages varsel til hvert enkelt medlem. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

§ 4a
Indkaldelse til generalforsamling sker pr. mail og det er det enkelte medlems eget ansvar at oplyse korrekt mailadresse til klubben.

§ 5
Generalforsamlingen afgør sagerne ved simpelt stemmeflertal. Hvis et medlem ønsker det, skal der være skriftlig afstemning. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Alle medlemmer der ikke er i kontingent restance har stemmeret på generalforsamlingen.

§ 6
Dagsorden for ordinær generalforsamling:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om klubbens aktiviteter i det forløbne år.
3. Fremlæggelse og godkendelse af det revidere regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af suppleanter
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt.

§ 7
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær. Alle valg til bestyrelsen gælder for 2 år. I lige år vælges 2 medlemmer og i ulige år vælges 3 medlemmer. Bestyrelsen afholder møder så ofte det findes nødvendigt og er beslutningsdygtig når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er tilstede ved et indkaldt bestyrelsesmøde. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Medlemmerne skal efterkomme bestyrelsens beslutninger.

§ 7a.
Bestyrelsen er fritaget for betaling af kontingent og spinning.

§ 8
Hvert år vælges 1 revisorer og 1 revisorsuppleanter.

§ 9
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

§ 9a.
Bestyrelsen har bemyndigelse til at tilmelde og afmelde foreningen som frivillig momsregistreret.

§ 10
Kontingent skal være indbetalt senest den 1. april der følger efter generalforsamlingen. Medlemmer der er i kontingent restance har ikke stemmeret på generalforsamlingen og vil blive slettet som medlem.

§ 11
Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for foreningens indgåede forpligtelser, men foreningen hæfter alene med sin formue. Foreningens medlemmer har ingen økonomiske forpligtelser overfor foreningen udover kontingentet. Foreningens medlemmer har ikke krav på foreningens formue eller anden form for udbytte.

§ 12
Formanden og kasserer tegner foreningen overfor 3. mand. Foreningen kan ikke erhverve fast ejendom.

§ 13
Ophævelse af foreningen kan kun ske på en ekstraordinær generalforsamling med foreningens ophævelse som dagsorden. Til vedtagelse kræves, at halvdelen af foreningens medlemmer er mødt og at 4/5 af de fremmødte stemmer for ophævelse af foreningen. Såfremt de førnævnte betingelser ikke kan opfyldes, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor ophævelse af foreningen kan ske med simple flertal blandt de fremmødte medlemmer.

§ 14
Ophæves foreningen, tilfalder foreningens formue KSU arbejdet i Hammerum Gjellerup.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling, den 18. november 1999.

Ændrede vedtægter vedtaget på ordinær generalforsamling den 22/2 2011