Menu

Sidste nyt

Billeder

tn_dsc_2481 afslutningstur-hgc-027 dsc01236_jpg dsc00961_jpg

Sponsorer

Web-sponsorer

Vejret


Se vejrudsigten hos

DMI

Besøgende

Træning

Træningssæson

Hammerum Gjellerup Cykelklub kører i sæsonen  “organiseret træningsaften” tirsdag og torsdag med start kl. 18.30 fra p-pladsen ved Hammerum Hallen.

I april og september måned startes af hensyn til lyset dog kl. 18.00. Se starttidspunkter og ændringer i aktivitetskalenderen.

På en “organiseret træningsaften” inddeler rytterne sig efter det enkelte medlems styrke og eget ønske i grupper og én rytter i gruppen er holdkaptajn. Der køres i de enkelte grupper efter følgende principper:

På træningsaftener køres der med “holdkaptajn” på de enkelte hold. Det er holdkaptajnens ansvar sammen med rytterne at sørge for, at gruppen/holdet kører ud og kommer samlet tilbage til Hammerum Hallen, hvor aftenens træningstur kan evalueres.

Kaptajnens rolle i HGC

Til hver træningsaften findes der en Kaptajn (KT) til hvert hold. Hvis det er muligt findes der en ligeledes en Turleder, som planlægger aftens tur.

KT sammensætter et hold af max 12, som er på niveau. Dette sker inden start.

KT eller turlederen bestemmer ruten, informerer sin gruppe om hvor langt og hvor man kører hen. Ruten må aldrig overskride hvad der er meldt ud fra
start.

KT sørger for at skubbe rytter op på næste hold, hvis de kører for stærk. Det samme gælder hvis man ikke kan følge med.

Tjek om der er en i gruppen som har telefon med, i tilfælde af uheld.

Der startes med opvarmning på det første 5 – 10 km, hvor farten holdes nede, til alle er varme.

KT kan bestemme forskellige køre øvelser, russer kørsel, bakke spurt, byskilt m.m. Efter hver frikørsel, skal der samles op, så alle er med.

Der må gerne gives fri 2 – 4 gange på hver trænings aften, så dem som har et overskud af kræfter, kan få dem brændt af.

Ved uheld / styrt, skal vejen sikres omgående og det skal vurderes om der skal bruge hjælp. Der må aldrig tages chancer om rytterens sikkerhed.

KT skal sikre at klubbens regler bliver overholdt.

For at alle ryttere kan få det bedste ud af en træningstur er det vigtigt, at den enkelte rytter, ud fra ovenstående principper, vælger at køre på det hold som passer den enkelte bedst “på dagen”.

Det er vigtigt, at alle ryttere på holdet påtager sig et ansvar for, at holdet “fungerer” og, ikke mindst, at holdkaptajnens anvisninger følges.

Alle der har lyst, er velkommen til at prøve at være “holdkaptajn” for en aften. Dette giver mulighed for variation i rutevalg og køremåde.

Klubbens regler i HGC

- Alle skal have cykelhjelm på inden man starter, og alle cykler i HGC cykeltøj.

- Kørsel sker på eget ansvar.

- Der køres altid efter færdselsloven.

- Der køres aldrig i tordenvejr. Hvis der er meldt om mulighed for tordenvejr, planlægges ruten til at ligge tæt på Hammerum, så det er muligt at komme
hurtigt hjem.

- Max 12 personer pr. hold.

- Kør ALDRIG over for rødt, ubetinget vigepligt eller over midten af vejen.

- De forreste ryttere skal køre side om side (det gælder også ned i rækkerne). Den stærke rytter må ikke presse farten op ved at køre 10 – 20 cm foran den anden.

- Hold dig bag den forankørende.

- Brems mindst muligt.

- Der samles altid og hurtigt om efter sving og bakketop.

- Roligt skift i urets retning, det er den yderst rytter som øger farten, og trækker ind foran.

- Det er vigtigt at de svageste i gruppen, gemmer lidt på kræfterne, til sidste del af turen.

- Hav altid lys med, hvis det skulle blive mørkt inden vi er hjemme.

- Ved defekt kan dele af gruppen trille videre, men skal vende om og samle op igen. Der skal dog altid blive 2 mand tilbage, ved den defekte rytter.

- Det er altid KT der bestemmer på holdet – vis god disciplin.

- Forlad aldrig gruppen uden at give KT besked.

- Alle kommer samlet hjem til Hammerum Hallen.

Rigtig god tur.