Onsdag den 1. april havde en af vores sponsorer Arbejdernes Landsbank arrangeret en ishockey aften for klubben. I alt 22 medlemmer fik muligheden for at prøve sine evner som ishockey spiller.

Jeg har prøvet mange idræts grene, men ishockey er ikke en af dem. Tilmeldingen blev afsendt trods en vis nervøsitet for udfaldet af min debut på is. Jeg havde indtil da kørt lidt på inliner’s, men kunne de få færdigheder nu også bruges på is??

Aftenen kom og filialdirektør ved Arbejdernes Landsbank i Herning John Dalum, tog imod os alle ved ankomsten. Herefter blev vi overdraget til Herning Ishockey Klub, som skulle guide os igennem aftenen. Der var godt humør fra starten og nogle af os havde en vis nervøsitet for det videre forløb.

I omklædningsrummet fik vi en kort og klar, men vigtig gennemgang af udstyret og hvordan og i hvilken rækkefølge vi skulle tage udstyret på. Vi blev opfordret til at tage skøjterne på så tidlig som muligt, for at undgå en større udfordring, ved at tage dem på til sidst. Ingen turde underlig nok udfordre den påstand.
Efter at alt udstyret var blevet ”monteret” følte jeg mig klar til hvad som helt. Nu virkede isen ikke så skræmmende. Humøret steg stille og roligt i omklædningsrummet.

Vi ”kastede” os ud på isen en efter en og straks var det tydeligt hvem, som havde styr på skøjter og stav. Jeg selv følte mig som Bambi på glat is, men fik mere og mere styr over bevægelserne. Der gik ikke lang tid før sveden drev af os alle. Det var krævende at bevæge sig rundt på isen, især for dem som ikke havde helt styr på skøjterne. Vi blev anbefalet at skifte ud hver 30. sekund og så ellers give den hele armen, når vi var på isen. Den anbefaling kan jeg varmt anbefale af følge. Det koster kræfter og kræver pauser med jævne mellemrum.

Vi blev delt op i 2 hold og startede første periode. Jeg var så modig at bevæge mig med frem i angrebet ret tidlig i kampen og fik faktisk et slags skudforsøg på mål. Jeg var helt fri foran mål, men at styre skøjter og stav på en gang var på grænsen af mine evner. Helt vellykket blev skuddet ikke. Det gik forbi mål og nogen vil måske mene, at det mere lignede et afleverings forsøg i slowmotion, men sådan så jeg det ikke.

Kampen gik sin gang og alle morede sig så vidt jeg kunne se. Jeg selv blev mere og mere mærket af arbejdet på isen, men blev også mere og mere modig. Jeg faldt hårdt 2 gange den aften, men uden egentlig at slå mig. Jeg kunne godt mærke faldet også dagen efter, men udstyret udførte sin opgave til UG. Jeg blev ikke ødelagt!
Kampen sluttede til den aftalte tid, men alligevel alt for tidlig. Tiden var gået meget hurtig og jeg havde mod på mere endnu. Hvem der vandt ved jeg ikke, men alle havde haft en sjov oplevelse på isen.

Efter omklædning var der spisning i Blue Fox supporternes lokale. Det var ben, bagte kartofler og salat fra Bones i Herning og selvfølgelig øl/vand. Der var nok at spise og vi fik talt om aftenens oplevelser. Der var godt humør og jeg havde det indtryk, at alle synes det var en god aften og et godt arrangement, som Arbejdernes Landsbank havde arrangeret for klubben. Tak til filialdirektør John Dalum og et ønske om at han godt må gentage det til næste år.

Tak for oplevelsen.

Torben Jensen

Hilsen HGC