Menu
Sidste nyt
Billeder
Sponsorer
Web-sponsorer
Vejret
Besøgende
Totale hits: 165150
Totale brugere: 9537
Daglige hits: 73
Daglige brugere: 25
Generalforsamlingen den 25. februar 2008.
Velkomst:
Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 8. ordinære generalforsamling.
Indledning:
Som ny formand glæder det mig, at der møder så mange af vores HGC medlemmer op til den årlige generalforsamling. Det tager jeg som udtryk for en stor styrke i vores klub.
Som det jo er tradition, når der aflægges beretning på en generalforsamling, skal vi lave et tilbageblik på den sæson, der er gået, og vi skal kikke frem på den sæson, som vi står foran.
HGC’s Ambitioner:
Her i klubben har vi sagt de seneste mange år, at det er op til vores medlemmer, hvor højt aktivitetsniveauet skal være, men det passer ikke mere. Vi er blevet en klub, som er begyndt at få nogle traditioner, og det gør man vel kun, hvis det er noget som medlemmerne støtter op om.
De seneste år har vi afviklet klubmesterskab, dog uden ur og alt den teknik, som findes i dag.
Det er et mesterskab for alle, som har lyst. Skellet mellem A,B og C findes ikke denne aften. Der er plads til alle, som bare kommer for at cykle og have det rart sammen, det er det, jeg forstår ved en klub. Et sted hvor man har overskud til den, som kører ved siden af.
I år blev klubmesterskabet afholdt den 5. juni, hvor 33 medlemmer stillede til start. Resultatet blev, at Bent Mortensen blev klubmester med Kristian Kristensen på 2. pladsen og Henrik Greve på 3. pladsen.
Efterfølgende hyggede vi os i John’s have med grillpølser, øl og sodavand, solen skinnede som sædvanligt, når der afvikles klubmesterskab.
Det er også blevet en tradition, at vi mødes den første tirsdag i hver måned til klubaften. Det er ikke noget, der tager lang tid, for man bliver hurtig kold, når man har kørt et par timer.
Det er en aften, hvor vi har tid til at sætte os og få en varm kop chokolade elle hvad Inga nu lige kan finde på.
Det rart at se, hvor mange der benytter sig at det.
Sidste sæson har Kristian Mikkelsen, haft sin lille trækvogn, fyldt med varm chokolade og kaffe, til dem som har tid og lyst, til en lille pause efter en aftens træning. Kristian det skal du have tak for, det er en ting mere, som bidrager til et godt klubliv i HGC.
Et fælles mål har vi haft de seneste 3 år, nemlig den årlige udlandstur til Harzen. Desværre var tilslutningen ikke særlig stor sidste år, nu da vi endelig fik 3 dage med tørvejr. Jeg vil gerne sige tak til dem, som var med. Det har været 3 gode ture med masser af udfordringer, og hyggeligt samvær.
Som noget nyt vil vi prøve at lave en tur her i Danmark, så vi ikke skal bruge så meget tid på transport. Det vil måske blive med en overnatning et sted i Jylland.
I 2007 gennemførte vi en evaluering af den forgangne sæson.
Vi havde inviteret Steffen fra POLAR pulsure. Det var meget interessant at høre, hvad man kan bruge sit pulsur til.
Som noget ny denne aften skulle der kåres en HGC cykelrytter. Årets rytter.
Bestyrelsen var meget enig om, at Benny Østergaard var den rette mand til den titel. Benny har siden klubbens start ydet et fantastik stykke arbejde for Hammerum Gjellerup Cykelklub. Det skal du have mange tak for, Benny.
Som noget nyt, foreslog Kim Sørensen, at vi skulle lave et opstartsmøde for vores C ryttere, da der ikke kommer så mange til vores træninger, på trods af at det er den største gruppe, vi har i HGC.
Det viste sig, at være en god ide. Til selve mødet kom der ca. 15 personer. Det viser, at der var nogle, som var interesseret i at få vores C gruppe til at fungere.
Der skal lyde en stor tak til de fremmødte. Det var et meget positivt og konstruktivt møde vi havde, ja – folk meldte sig helt frivilligt som hold kaptajn, og fik lavet en dagsorden for, hvad der skulle til for at få gang i cyklerne. Der vil blive indkaldt til et lignende møde i år.
Som tidligere år har vi haft spinning i vinter halvåret med stor tilslutning. Det kan kun lade sig gøre i kraft af, at vi i klubben har nogle medlemmer, som vil brug nogle timer på at skifte plader og råbe efter os.
Der skal lyden den stor tak, til alle instruktører, for jeres store indsats.
Nu efter vi har kørt mange timer på, vores spinningscykler, kan vi konstater at der er flere der trænger til en kærlig hånd. Mogens Wedel var så hjælpsom, at tilbyde sin arbejdskraft, som mekaniker, desværre var Mogens lidt uheldig, og fik finger i klemme, Mogens det beklager jeg meget, jeg håber du er ved at komme dig efter dit uheld.
Mogens du skal have tak for hjælpen, vi glæder til snart, at se dig igen.
Vi har været i stand til at fastholde et konstant antal medlemmer gennem årene. Sidste år var vi 88 medlemmer, inkl. de medlemmer, der kommer til spinning. I øvrigt det samme som året før.
Årets KSU løb blev kørt på samme rute som tidligere år. Det foregik i et meget højt tempo, og desværre med et styrt. Heldigvis et af de få, som vi gud ske lov ikke har mange af.
Løbet blev ligesom året før afviklet perfekt. Dog må det gerne gå lidt hurtigere med at få en pølse og sodavand udleveret, det arbejder vi på.
Sæsonstart 2008:
Udendørs sæsonen står også for døren.
Der er, som det fremgår af aktivitetskalenderne på hjemmesiden, sæsonstart fra Hammerum Hallen, Søndag den 30. marts 2008 kl.10.00. Efter cykelturen er klubben vært ved lidt suppe i Hallens Cafeteria.
I forbindelse med sæsonen 2008, vil jeg gerne, opfordre alle medlemmer i klubben til at påtage sig rollen som holdkaptajn ved de ugentlige træninger.
Hjemmesiden:
Vi har i klubben en af de flotteste hjemmesider, så jeg vil opfordre alle medlemmer, til at bruge den, så den virker som en aktiv, og dynamisk hjemmeside.
Søren Hansen du skal have tak for, at du holder, vores hjemmeside ved lige.
Økonomi:
Økonomien ser fornuftig ud i HGC, men det vil Henrik komme ind på lidt senere.
Afslutning:
Til slut vil jeg rette en stor tak til alle medlemmerne i klubben for sæsonen der er gået.
Tak til alle kollegaer i bestyrelsen for et godt arbejde i det forløbne år. Vi har ikke holdt særlig mange bestyrelsesmøder, men alene dem, der har været behov forJeg vil gerne rette en stor tak til Kim Sørensen, som har valgt ikke at stille op til bestyrelsen igen, for hans konstruktive arbejde i bestyrelsen.
Bestyrelsen opfordre alle HGC medlemmer til, at stille op til bestyrelses. Bestyrelsen vil stræbe efter og opfordre til, at der i bestyrelsen er medlemmer fra både A-, B- og C-hold.
Cykeltøj:
Sidst men ikke mindst tak til vores nye sponsorer, som har vist stor velvilje til at tegne et nyt sponsoret i HGC til vores, nye cykeltøj, som bliver leveret i april mdr.
Sponsore er: Henning Jørgensen, Nykredit, Din Tøjmand, Arbejdernes Landsbank, Super Brugsen Hammerum, Hammerum Ell, KPC Byg, Murefirmaet Bo Andersen, MBE Midt Jysk Beton, Handelsbanken, Kobra Arkitekter, Swedoor, 3.Barmidtjysk, John Enevoldsen VVS.
De mange sponserer, som har været villige til at støtte op om klubben med et sponsoret, skal der lyde en stor tak til. Jeg kan garantere, at sponsoratet vil komme tilbage til alle medlemmer af HGC i form at cykeltøj, med de forskellige logoer på.
Sidst men ikke mindst, kan jeg jo kun opfordre alle medlemmer til at støtte vores sponsorer, hvis muligheden byder sig.
Som medlem af HGC, synes bestyrelsen, at man bør køre i vores flotte dragter, så alle vores sponsorer kan blive eksponeret mest muligt.
Hermed vil jeg slutte min beretning for det forgangene år og håbe, at så mange så muligt vil benytte sig af de tilbud, vi byder på i HGC.
John Jakobsen
Gjellerup, den 25. februar 2008.