Menu

Sidste nyt

Billeder

lady-tour-2008-014_jpg tn_dsc_2592 afslutningstur-066 dolomitterne-2-131

Sponsorer

Web-sponsorer

Vejret


Se vejrudsigten hos

DMI

Besøgende

Totale hits: 165140
Totale brugere: 9537
Daglige hits: 63
Daglige brugere: 25

KSU cykelløbet 2006 – en succes

KSU cykelløbet 2006 – en succes

Se billedgalleriet her

KSU cykelløbet fik også i 2006 en succesfuld afvikling. Efter flere dage med megen og kraftig bygeregn, blev onsdag aften, hvor HGC traditionen tro stod for afviklingen af KSU cykelløbet, en rigtig dejlig og lun aften.

Med en temperatur på ca. 20 grader, stort set vindstille og lettere overskyet, viste vejret sig optimalt til afvikling af cykelløbet.
92 ryttere mødte op for at køre dette traditionsrige 65 km lange cykelløb, og blandt rytterne var flere nuværende og tidligere “kendte” lokale cykelnavne. I år havde vi fornøjelsen af bl.a. at have deltagelse af vinderen af kvindernes Tour de France 2006 Linda Serup Villumsen.
Vi må endnu engang konstatere, at der er åbenbart er prestige i at køre, og ikke mindst at vinde, netop KSU cykelløbet, for igen i år blev der fra start kørt både taktisk og meget hurtigt.

Straks efter at masterbilen ca. 4 km efter start gav løbet frit, forsøgte de første ryttere at “rive sig løs” fra feltet og efter 8 km havde to HGC-ryttere, Timo og “Champ” fået “hul” til feltet og enkelte ryttere var begyndt at “falde fra” bagude.
Da feltet drejede ind på Linnebjergvej mod Ilskov, var Timo og “Champ” “kørt ind” af et stort felt på ca. 40 ryttere, men 3 mand var netop “stukket” i et udbrudsforsøg og havde fået et lille “hul” på ca. 25 meter til feltet. “Champ” var igen kørt – denne gang sammen med HGC´s Carsten Thomsen og Bo Boi fra Herning Cykel Klub.

Der blev som nævnt kørt meget hurtigt i front hvilket selvfølgelig betød, at flere ryttere   måtte “slippe” feltet. De samlede sig i større og mindre grupper efter det store felt.

Efter 30 km var Carsten Thomsen og “Champ” fra HGC sammen med Bo Boi fra HCK, 44 sekunder foran to ryttere, som havde indledt en jagt på de tre. De to jagtende ryttere var yderligere 19 sekunder foran hovedfeltet, hvor der fortsat blev kørt meget stærkt.

På Søbjergvej mod Tulstrup holdt de tre førende ryttere afstanden på ca. 1 minut til feltet mens de stadig blev jagtet af de to udbrydere.

På en lille stigning på Ringstrupvej efter 49 km holdt de tre stadig sammen og havde 1.05 minut til feltet, som nu havde kørt de to udbrydere ind igen.
Nu gik det op ad Frølundvej med ca. 40 km/t til målområdet på Tolstedvej, hvor målstregen skulle passeres og der skulle fortsættes ud på en rundstrækning på 10,2 km inden målstregen blev passeret anden og sidste gang.

Da målstregen blev passeret første gang var “Champ”, Carsten Thomsen og Bo Boi fra HCK stadig samlet og ca. 1 minut foran det ca. 40 mand store hovedfelt, men på den 10, 2 km lange rundstrækning om Gjellerup, måtte “Champ” slippe, hvorefter HGC´s Carsten Thomsen selv satte tingene på plads og i flot finish alene passerede   målstregen som vinder af KSU cykelløbet 2006 ca 50 meter foran Bo Boi fra HCK der blev en flot nr. 2.

Det ca. 40 mand store hovedfelt kom næsten samlet i mål ca. 1 minut efter og det kunne nu konstateres, at der også i 2006 var kørt meget stærkt i KSU cykelløbet der blev vundet med en gennemsnitshastighed på 41,3 km/t.

Efter løbet var der samling i teltet på festpladsen, hvor Carsten Thomsen blev hyldet som vinder af KSU cykelløbet 2006 med HCK´s Bo Boi på andenpladsen.

Pokalen til største deltagende hold blev i 2006 vundet af Tjørring Cykel Motion der var flot repræsenteret i løbet med 14 ryttere, men det skal pointeres, at KSU cykelløbet 2006 havde 92 vindere der alle, uanset hastighed og placering, fik en god cykeloplevelse.

Der skal lyde en stor tak til de 92 startende ryttere og fire mand fra hjemmeværnet for en rigtig flot indsats i KSUcykelløbet 2006.  
I Hammerum Gjellerup Cykelklub håber vi at se endnu flere deltagere i KSU cykelløbet 2007.

Se billedgalleriet her