Torsdag den 19. maj kl. 16:30 stod vi alle (næsten) klar til klubbens første officielle tur til Harzen. Kun 20 havde meldt sig. Alle mænd og de fleste 40+. Humøret var højt og forventningerne store.

Bussen vi skulle køre i var lejet hos Odense Cykelklub. Til bussen hørte en cykeltrailer, hvor alle cyklerne kunne hænge og dermed transporteres uden skader eller skrammer. Chaufføren var også hyret i det fynske. En pensioneret men hyggelig og meget serviceminded chauffør, som stod til rådighed, når vi havde brug for det.

Allerede inden vi var ude af Hammerum var gamblingen i gang. Hvem kunne gætte, hvornår vi var fremme? Blandt de mange gæt kom 8 timer og 35 min. tættest. Faktisk tog det kun 8 timer og 45 min. fra vi forlod hallen i Hammerum til vi stod ved hotel Hanneli i St. Andreasberg.
Efter en hurtig udpakning og parkering af cyklerne i hotellets garage, fik vi den første smag på den gode tyske øl, inden vi gik til ro.

Fredag midt formiddag var vi klar til den første etape. Planen var 100 km – og det er jo ingen sag for en HGC’er! Desværre havde vi et grimt styrt efter blot 15 km kørsel på den første nedkørsel og fik endnu et bevis på, at cykelhjelm redder liv! Den uheldige var John Møller. Efter en længere pause fortsatte vi alle samlet mod dagens højdepunkt “Brocken”. Brocken er med sine ca. 1100 meter den højeste knold i Harzen og bedre kendt som Bloksbjerg. Vejen til toppen er ca. 10 km. ad en snoet og meget ujævn vej. Der er kun den ene vej og bruges kun af fodgængere, hestevogne og naturligvis cyklister.
Først på toppen var Bo. Med sin suveræne stil kørte han fra alt og alle og viste allerede her, at han var en skarp kandidat til den hvide bjergtrøje.

Hen på eftermiddagen nåede vi tilbage til hotellet. Godt trætte efter de 100 km indeholdende over 2000 højdemeter! Kalorietællerne på cykelcomputerne viste et kalorieforbrug på 4 – 5.000, så der var ikke noget at sige til, at vi gik sultne til brods og tidligt i seng.

Lørdag morgen skulle vi til det igen. Med ømme ben og baller skulle vi ud på turens længste etape på ca. 150 km. Efter den første dag havde vi besluttet, at dele os i et A- og et B-hold, men alligevel mødes til fælles frokost efter ca. 80 km. Naturligvis kom A-holdet først, men B-holdet’s stifinder var udstyret med en ikke særlig præcis vejbeskrivelse. B-holdet måtte derfor indkassere yderligere højdemeter, inden frokosten kunne indtages på det udvalgte hotel.

Til frokost havde vi forestillet os en simpel pastaret og ikke forventet en 3-retters menu og så til EUR 10,-.

Vi havde aftalt med buschaufføren, at han ville være på hotellet med bussen, så man kunne stoppe her, hvis man ikke havde mod på mere og hellere ville transporteres hjem til vores eget hotel.

De fleste valgte dog cyklerne og hjemad gik det i fint tempo.
Den sidste udfordring var stigningen op mod St. Andreasberg på i alt ca. 6 km. En smuk men hård tur op op gennem skoven.

Efter dagens etape kunne Bo igen iklæde sig den hvide bjergtrøje.

Søndag skulle vi atter hjemad, men inden vi kunne sætte os i bussen, skulle vi lige på cyklen og klare den sidste etape på 30 km, for B-holdet og 50 km for A-holdet. Etapen gik rundt om St. Andreasberg. B-holdet skulle afslutte med den samme opstigning som lørdag, mens A-holdet tog den lange opkørsel gennem byen afsluttende med det sidste stykke som stiger 18%.

Cykling på klubplan er ikke anderledes en proff. cykling. Når det gælder om at vinde, må man være taktisk og benytte alle kneb og således måtte Bo på sidstedagen erkende, at bjergtrøjen skiftede ejermand. Den var nu ikke så hvid længere men lugtede til gengæld af mand.

Inden vi trillede hjemover, kørte vi forbi hospitalet i Goslar for at hilse på vores cykelkammerat, som styrtede på førstedagen. Selvom han var slemt forslået, havde han fortsat det gode humør, og vi ser alle frem til, han er med i feltet igen.

Omkring midnat søndag landede vi i Hammerum. Vi var alle sammen enige om, at turen var alle pengene værd, og at vi vil af sted igen til næste år.
I år blev ikke alle billetter solgt, men til næste år bliver der rift om dem.

Cykling i Harzen er stærk vanedannende!!

Ole Kirkeby